Stevns er et område, med mange selvstændige og rigtig mange af jer, har ingen ansatte. I driver virksomhed alene. Eller med et andet ord, I er soloselvstændige.

Det er der nogle specielle udfordringer ved og derfor har vi besluttet at starte et netværk særligt for jer.

Hvem henvender netværket sig til?

Dig, der driver din virksomhed alene. Dig, der er medlem i Stevns Erhverv. Du savner kolleger og faglig sparring i din hverdag. Du har brug for et skub til at få ting gjort og sat strøm til dine ideer.

Vi tilbyder et fast forum, hvor du kan komme og arbejde konkret med dine opgaver og samtidig på input og sparring med andre selvstændige i samme situation.
Møderne

Vi mødes fast en gang om måneden fra kl. 9-12 i Tinghuset. Vi starter med en time bordet rundt, hvor deltagerne får mulighed for at præsentere sig og vende problemer/udfordringer i hverdagen.

Herefter er der mulighed for at sidde og arbejde i Tinghuset resten af tiden. Du kan sidde alene, eller du kan sidde sammen med andre, der arbejder med det samme som dig. Det kan fx være du er ved at starte et nyhedsbrev og gerne vil sparre om hvordan man skriver gode nyheder.

Temamøder:

Vi ligger løbende Temamøder ind. Her tager vi fat på et særligt emne, hvor konsulenterne fra Stevns Erhverv eller gæsteoplægsholdere deler viden og erfaringer.

Emnerne for temamøderne besluttes sammen med jer, så det har størst mulig relevans for alle.

Netværket drives af Stevns Erhverv og erhvervsudvikler Peter Bisgaard og kommunikations- og markedsføringskonsulent Marie Bisschop-Thomsen er til stede ved møderne.

Lyder det spændende?