Hestemassage med blide teknikker
Jeg hedder Lise Gindesgaard og er uddannet Intuitiv Hestemassage Terapeut. Uddannelsen forener anatomi, biomekanik, fysiologi og blide manuelle metoder med intuition, energi, healing og telepati. Den blide hestemassage sikrer at hesten kan være i situationen. Unge heste eller heste, der ikke har været i hænder før, kan reagere voldsomt ved at blive set på og få afsløret de ømme steder, som hesten instinktivt prøver at skjule. Med manuelle massagegreb, FIT teknikker og intuition opnår jeg et samlet billede af hesten og kan finde den massagemetode, der passer til hesten, hvor den kan modtage og deltage, så hesten selv er aktiv medhealer.